Spring til indhold

Dyr på St. Dannesbo

Du kan herunder læse de retningslinjer, som gør sig gældende, hvis du ønsker at have din hund med på St. Dannesbo.

Kontakt os på tlf. 63 75 92 00 før du ankommer med din hund

Vi har desværre ikke plads til eller mulighed for at have alle de dyr, som alle beboere ønsker at medtage, men vi har mulighed for at have op til 4 hunde på St. Dannesbo i forbindelse med, at hundens ejer er indskrevet på stedet. Ønsker du at have din hund med, skal du kontakte St. Dannesbo, inden I ankommer, så vi kan sikre os, at der er plads til din hund, men også, at din hund er godkendt i forhold til den danske lovgivning. Vi stiller krav om, at din hund skal være lovpligtigt forsikret.

 

Hvad koster det at have sin hund medindskrevet?

Det koster 100 kr. pr. påbegyndt måned, at have sin hund medindskrevet. Beløbet vil blive sat på din regning. 

Særlige regler for indskrivning af din hund

Før du og din hund kan indskrives, er det nødvendigt, at du læser vores folder "Hunde på St. Dannesbo", som du får udleveret ved ankomsten. Du skal underskrive den bagerste side, da der gælder særlige regler for indskrivning af din hund.