Spring til indhold

Bostedet Dannesbo § 108

Bostedet Dannesbo er et botilbud under Servicelovens § 108, som henvender sig til socialt udsatte borgere, som ofte har/haft haft et langvarigt stof- og/eller alkoholmisbrug, og, som følge af misbruget samt fysiske/psykiske udfordringer, ikke kan bo i egen bolig eller på et ordinært plejecenter.

Om Bostedet Dannesbo 

Bostedet Dannesbo (tidligere Dannesbohus) åbnede i 2005, og drives af Odense kommune efter Servicelovens §108. Der er plads til 12 borgere på Bostedet Dannesbo. 

 

Hvem henvender tilbuddet sig til?

Målgruppen for en plads på Bostedet Dannesbo er typisk socialt udsatte borgere, som har/haf haft et langvarigt stof- og/eller alkoholmisbrug. Måske har borgeren levet et hårdt liv på gaden efter at være blevet smidt ud af egen bolig, og som følge deraf døjer borgeren måske med et svækket fysisk/psykisk helbred, som betyder, at borgeren har et varigt pleje- og omsorgsbehov. Læs mere om målgruppen under sidemenuen 'Målgruppen § 108'. 

 

Hvordan bliver en borger indskrevet på Bostedet Dannesbo? 

For at blive indskrevet på Bostedet Dannesbo, skal borgeren visiteres. Det foregår ved, at borgerens egen kommune henvender sig på borgerens vegne med ønske om en plads. Borgers hjemkommune sender i den forbindelse en beskrivelse af borgeren med faglige vurderinger. Læs mere om visitationsprocessen under menupunktet 'Visitation'.

 

Hvad kan Bostedet Dannesbo tilbyde?

På Bostedet Dannesbo kan vi tilbyde vores borgere ekstra støtte, omsorg samt den nødvendige hjælp til at klare de daglige opgaver. I samarbejde med borgeren, sørger vi for at tilrettelægge hverdagen ud fra den enkelte borgers behov og ønsker - inden for de gældende rammer. Læs mere om vores tilbud, muligheder og målsætning under menupunktet 'Målsætning'. 

 

Kontaktoplysninger 

Bostedet Dannesbo
Bryllevej 14
5250 Odense SV
tlf. 63 75 92 00