Teoretisk grundlag

Teoretisk grundlag
"Systemisk anerkendende teori", "Appresciative Inquiry" og "Motivation Interview" er fundamentet for den pædagogiske praksis på St. Dannesbo.

Den værdsættende samtale (Appreciative Inquiry)

 I den værdsættende samtale er fokus på værdsættelse. På det man selv eller den anden gør godt, på det man godt kan lide ved sig selv og ved den anden, på det der virker godt. Samtalen rummer problemer og konflikter, fordi fokus er på det, der går godt, virker og er rart. Samtalen er en værdsættende kontekst - en følelsesmæssig proces, hvor der er fokus på, at det enkelte menneske kan noget og kan udvikle sig positivt. 
Den værdsættende samtale er udtryk for et menneskesyn og en holdning mere end en metode. Det er en tankegang - et valg - et tilvalg, hvor jeg vælger at fokusere på det, det menneske kan, er god til, mere end at fokusere på det, det menneske ikke kan, ikke er god til. Der fokuseres mere på fremtiden og på det enkelte menneskes drømme om fremtiden end på fortiden.
Steve de Sharzer "Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom." 
I samtalen er det selve sproget, som skaber vores virkelighed. Vi skaber vores handlinger, i det vi siger. Når vi således taler om fremtiden, skaber vi nutiden. Når vi spørger andre om det de kan, gror de. Når vi stiller et spørgsmål åbnes en verden - og andre lukkes.
Marianne Grønbæk: "Ved at fokusere på problemerne forstørrer og forøger vi dem. Ved at fokusere på mulighederne forstørrer og forøger vi dem." 
Appreciative Inquiry er en følelsesmæssig proces og et følelsessprog. Værdsættende adfærd skaber værdsættende følelser. Der er således tale om en synergieffekt, hvor værdsættelsen er omdrejningspunktet. Hvis jeg ønsker værdsættelse, må jeg værdsætte. Når jeg værdsætter, bliver jeg værdsat. Det er en spiral, hvor mennesker udvikler sig til noget, man ikke havde drømt om var muligt.
Desuden kan henvises til metodebogen "Fra forsorgshjem til samfund - gennem værdsættelse, sport og læring" fra St. Dannesbo.

Relations arbejde, Per Revstedt "I det daglige arbejde møder vi det enkelte menneske med";
engagement

  • håb
  • tiltro
  • respekt
  • forståelse
  • ærlighed

 

Latent motiveret

En person der på grund af sin nuværende situation, ikke er i stand til at finde sin egen motivation. Grundet manglede tillid afviser denne person langt hen ad vejen, at indgå i en relation til andre. 

 

Kontaktrebus

Når en person mærker at der sker en ændring i retning af positiv tilknytning til en anden person, afvises denne voldsomt. Dette sker for at undgå at risikere at mærke sin egen smerte, både den man allerede har og den der kan opstå ved evt. ophør af relation. 

 

Motivationsarbejdets menneskesyn har følgende indhold

Menneskets inderste natur er konstruktivt, socialt, målrettet og aktivt. 
Med konstruktiv menes, at mennesket stræber efter at være god ved sig selv og andre. Det forsøger at finde livsbekræftende løsninger på problemerne. Det betyder bla. at ingen inderst inde ønsker at ødelægge sig selv med feks. misbrug. Det vil sige, at alle er motiverede for et godt liv! Om end latent! 
Social betyder, at det enkelte menneske ønsker kontakt med sig selv og andre. For at få kontakt med andre må mennesket have kontakt med sig selv. Det får også den betydning, at intet menneske ønsker at isolere sig, og derved undgå at opleve sin egen smerte.
Målrettet vil sige, at alle mennesker ønsker et mål med tilværelsen. Noget at arbejde frem imod. Et mål ud i fremtiden, noget der ligger foran de daglige problemer og bekymringer.
Aktiv betyder, at mennesket er et skabende væsen, der handler aktivt i sin livssituation og former sin egen skæbne. Mennesket ønsker forandring og udvikling.
I det positive menneskesyn ses det enkelte menneske som unikt med en indre positiv kerne. Ondskaben og det destruktive ses som et produkt af det samspil det enkelte menneske har oplevet med omverdenen. Når det destruktive er et produkt af samspillet, kan det også ændres gennem interaktionen mellem motivationsarbejder og misbruger.
I motivationsarbejdet findes ingen håbløse tilfælde, for mennesker bærer i sig den positive kerne, som muliggør forandring. Dette betyder dog ikke, at de tilbagemeldinger en motivationsarbejder får, er positive. De vil tværtimod være negative. Det er vigtigt, at motivationsarbejderen her husker på, at dette blot er et udtryk for, at den latent (=hvilende motivation) motiverede misbruger, endnu ikke er sig selv bevidst om den ønskede forandring.
Det enkelt menneske vil konstant være i bevægelse. Derfor kan ingen konsekvent være top motiveret eller latent motiveret. Når motivationsarbejderen har fået skabt en relation til den latent motiverede, vil der ske en ændring i motivationen. Det er en lang proces og der vil efter en god periode pludselig komme et tilbagefald. Hvert tilbagefald bør ses som udtryk for, der har været en positiv forandring. Efter tilbagefaldet vil misbrugeren være kommet et skridt længere op ad/ud af "motivations stien". I det daglige arbejde må vi tage udgangspunkt i, at beboeren kan være svingende mellem motiveret og latent motiveret og derfor er vi nødt til at tilegne os en viden om, hvordan vi aflæser en latent motiveret person.
En motiveret person har en klar fornemmelse for, hvornår der er behov for hjælp og indgår derfor på de aftalte præmisser. Feks. møder de op til de aftalte tider og indgår i det aftalte forløb. En latent motiveret person medvirker ikke selv aktivt for at få hjælp. De har en klar forventning om, at de skal hjælpes uden aktiv indsats fra deres side. De vil ikke overholde de aftalte mødetidspunkter. Efter bedste evne vil de forsøge, at afvise motivationsarbejderen ved at være mistænksomme, kritiske og lukkede - hvilket kaldes en kontaktrebus. 
Dette bruger Per Revstedt, når han beskriver, hvorfor en latent motiveret person svarer afvisende på et kontaktforsøg fra motivationsarbejderen. Den latent motiverede bruger denne afvisning til at teste, om motivationsarbejderen nu også mener kontatksforsøget. Personen er angst for at nærme sig motivationsarbejderen, for dét at åbne sig for en anden betyder også, at personens egen smerte igen bliver tilgængelig. Den latent motiverede har, i kraft af sin inderste positive kerne, ønske om at få hjælp og udvikle sig, men er bange for at blive svigtet igen.

 

MI - Motivational Interviewing

Lægmandens definition "Hvad er det til for?"
I et enkelt sprog er MI en samarbejdsbaseret og målrettet samtlestil, som er rettet mod at styrke en persons egen motivation og selvvalgte forpligtelse til forandring.

Den pragmatiske udøvers definition "Hvorfor bruge det?"
Fra udøverens perspektiv er MI en personcentreret rådgivningsstil, rettet mod at løse det almindelige problem med ambivalens (= når man har modsat-rettede følelser og holdninger på samme tid. Ambivalensens 2 former for sprog er "sustain talk" og "change talk") over for forandring.

Den tekniske terapeuts definition "Hvordan virker det?"
Tekniske, retter MI sin opmærksomhed på sproget i forandring. MI er designet til at styrke den enkeltes motivation for, og bevægelse i retning af et bestemt mål, ved at frembringe og udforske personens egne grunde til forandring, inden for en atmosfære af accept og medfølelse.